Burgerboller – tangzhong style
Efter at have prøvet at lave boller via tangzhong metoden, var det oplagt at prøve at bruge det til dagens burgerboller. Jeg valgte at udskifte smør med rapsolie og tilsætte et løg.
Det kom der en super lækker blød burgerbolle ud af. Absolut en der skal laves igen næste gang.
12 stk
Du skal bruge:
Opbagning:
40 g mel
2 dl mælk
Dejen:
800 g mel
25 g gær
4 dl mælk
2 tsk salt
3 spsk sukker
150 g rapsolie
1 stort løg i små tern
Pensling:
1 sammenpisket æg
Sesamfrø
Fremgangsmåde:
Rør 40g mel og 2 dl mælk sammen i en gryde. Sæt gryden på komfuret og varm massen igennem til den ligner en tæt opbagning. Kom opbagningen op i en skål og lad det køle af.
Gær smuldres i den lune mælk og røres ud deri. Kom salt, sukker, mel og løg i og rør det min. i 5 min. på røremaskinen.
Kom olien i og lad dejen køre igen i 3-4 min.
Drys lidt mel på bordet og kom dejen ud derpå. Drys lidt mel ovenpå dejen og ælt den lidt igennem. Vej kugler af 120g af og sæt bollerne på plade beklædt med bagepapir. Bank bollerne så de får lidt større diameter og ikke ret meget højde.
Lad bollerne hæve under viskestykke i 1,5 time.
Bollerne pensles med sammenpisket æg og drysses med sesam.
Bag bollerne ved 175 grader i 15 min.
Tip:
Når du laver bøffen til din burger, så del den portion du har valgt i 2. Bank dem ud i samme størrelse. Riv noget chili cheddar (jeg brugte en fra Lading Ost – mums) på den ene og læg den anden ovenpå. Sørg for at kanten rundt mases godt sammen, så osten ikke siver ud. Steg bøffen.
Velbekomme