De lækreste bløde naanbrød med masser af smag
4 brød (nok til 4 personer)
Du skal bruge:
25g gær
1 dl lunken vand
1 dl mælk
1 æg
1 dl græsk yoghurt
3 spsk olivenolie
2 tsk salt
2 tsk sukker
400-450 g mel
2 fed hvidløg presset
50 g smeltet smør
Lille håndfuld hakket korianderblade
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, sukker, mælk, olie, æg og yoghurt. Rør det godt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør det rigtig godt sammen. Rør det gerne på maskinen i 5 min.
Tilsæt lidt mere af melet og gem resten. Sæt dejen til hævning i 1 time.
Kom melet ud på bordet og ælt dejen godt sammen. Del dejen i 4 dele og form dem i dråbeform. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad brødene efterhæve mens ovnen varmer op.
Lav fordybninger med dine fingre i dejen
Pensel brødene med smør, hvidløg og koriander
Drys med salt
Bag brødene i 12-15 min til de er gyldne
Velbekomme