Tag: salt

Salt karamel

Du skal bruge:

200 g sukker

50 g smør i tern

1,25 dl fløde

Flagesalt

Fremgangsmåde:

Smelt sukker uden at røre i det. Du kan ryste gryden men endelig ikke røre i det.

Når sukkeret er smeltet, tager du gryden af varmen og kommer smør tern i lidt efter lidt mens du rører rundt.

Når smørret er rørt i, sætter du gryden retur på varmen og kommer fløden i. Rør karamellen indtil den er fin og glat.

Tag gryden af varmen og kom et godt drys salt i. Der skal mere i, end man lige regner med. (Skal nok prøve at veje næste gang).

Når det er kølet lidt, så kom det i et glas, en sprøjteflaske eller lign.

Opbevares i køleskab. Tag det ud i god tid inden du skal bruge det eller giv det 5-10 sek i microovnen.

Velbekomme