Tag: sliders

Mississippi Sin Ham Slider

Mississippi Sin Ham Slider

14 stk

Du skal bruge:

Sliders:

25 g gær

2 dl lunken mælk

20 g sukker

1 æg

375 g mel

70 g smeltet smør

1 tsk salt

Fyld:

God skinke i skiver ca. 200 g

200 g phillidelphia naturel

2 pk stegt bacon skåret i små stykker

1 bt forårsløg skåret fint

150 g revet rød cheddar ost

1 dl mayonnaise

1 tsk sambal olek

3 tsk worchestershire sauce

1 tsk salt

1 tsk peber

1 tsk hvidløgspulver

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i lunken mælk. Tilsæt sukker, salt, æg og rør godt.

Tilsæt skiftevis mel og smeltet afkølet smør. Hold lidt af melet tilbage.

Ælt dejen i 5 min på maskine eller 5-10 min. i hånden.

Tilsæt resten af melet og rør 2 min.

Smør skål med olivenolie og kom dejen op i. Lad den hæve 45 minutter under viskestykke.

Del dejen i 14 dele og rul dem til små kugler. Placer dem med 1 cm afstand i et lille ildfast fad beklædt med bagepapir.

Lad bollerne hæve under viskestykke i 30 minutter.

Efter hævning bages de ved 210 grader varmluft i 10 minutter.

Fyld:

Kom alt undtaget skinken i en skål og rør godt sammen. Smag til og del portionen i 2.

Skær bollerne over og kom den nederste del tilbage i det ildfaste fad.

Fordel den ene portion ostemasse ud over bundene.

Skær skinkeskiverne til så de nogenlunde passer på bollerne. Kom 2-3 stykker på.

Smør resten af ostemassen på overdele af bollen og læg dem ovenpå skinken. Smør toppen af bollerne med smeltet smør (evt. tilsat presset hvidløg).

Dæk fadet med et lag bagepapir og et lag sølvpapir. Du kan sagtens sætte dem i køleskabet og bage dem senere på dagen.

Varm ovnen op til 180 g varmluft.

Sæt fadet ind overdækket i 15 minutter. Fjern bagepapir og sølvpapir og bag yderligere 10 minutter.

Sæt evt en pind i hver slider for at “holde styr på dem”.

Velbekomme