Doughnuts

Doughnuts

Doughnuts

Du skal bruge:

1 pk tørgær (7g)

2,5 dl varm mælk

500 g mel

40 g sukker

25 g brun farin

3 tsk salt

1 tsk revet muskatnød

2 æg

125 g smeltet smør

Raspolie til stegning

Chokolade og pynt

Fremgangsmåde:

Hæld den lune mælk i en lille skål og tilsæt tørgæren. Sæt det til side mens du vejer de øvrige ting af.

Kom alt andet end smør i en skål. Tilsæt mælken og rør det på maskine, til det samler sig lidt. Tilsæt den smeltede smør og kør det på din røremaskine (eller elpisker) i 8 min. Dejen vil virke klæg, men tilsæt endelig ikke mere mel på dette tidpunkt.

Tag en ren skål og pensel den med rapsolie. Kom dejen i og dæk den med film og et viskestykke. Den skal hæve til dobbelt størrelse (ca. 2. timer).

Drys med mel og vend dejen ud på. Drys med med ovenpå dejen.

Rul dejen ud til ca 0,5 cm og udstik cirkler. Jeg har prøvet med 9 cm i diameter. Du får ca 18-20 stykker ud af portionen og det er store doughnuts. Med 7 cm får du ca. 40 stk.

Efterhæver 30 min under viskestykke.

Klip bagepapiret rundt om dej cirklerne, så er de nemme at vende ned i olien og papiret slipper nemt så du kan fjerne det fra dejen.

Varm olien godt op. Det skal boble godt rundt om dejen når den kommer i.

Hvis du har udstukket 9 cm, så skal de have 1 min på hver side. Hvis du har udstukket 7 cm, så skal de have 50 sek på hver siden.

Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Når de er helt kolde, kan du gå igang med at pynte dem. Du kan bruge glasur, krymmel eller som jeg har gjort her, smeltet chokolade evt tilsat farve.

Kun fantasien sætter grænser.

Opbevares i tætlukket beholder 1-2 dage, men de smager bedst den dag du laver dem.

Tips:

Du kan sagtens fryse dine doughnuts efter stegning og inden pyntning. Du tager dem bare op ca. 1/2 time før du vil pynte dem og lader dem tø op på et stykke køkkenrulle.

Velbekomme

Græskar doughnuts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *