Flutes med tahin
Hvis du som jeg elsker hummus, så har du med garanti også stået med en rest tahin, som ender med at ryge i skraldespanden når køleskabet tømmes.
Det tænkte jeg at vi skulle lave om på. Jeg elsker smagen af sesam og bruger gerne sesamolie i min madlavning. Så det var oplagt, at proppe tahin i de flutes jeg skulle bage til påskefrokost.
Fandt ud af, at det kan man sagtens. Brødet dufter dejligt af sesam – dog brugte jeg 2 spsk – men næste gang skal der 3 spsk i – for at få sesamsmagen mere frem.
Du skal bruge:
5 dl lunken vand
1 pk gær
150 g durummel
150 g tipo 00 mel (pizzamel)
Ca. 400 g hvedemel
3 tsk salt
2 tsk sukker
2-3 spsk tahin
Sesamfrø
Fremgangsmåde:
Gæren opløses i vandet sammen med sukker og salt.
Tilsæt tahin og kom ca. halvdelen af melet i også. Rør dejen enten i hånden eller på maskine i 5-6 min.
Kom resten af melet i lidt efter lidt.
Lad dejen hæve i 30-40 min.
Form brødet til f.eks flutes som jeg har gjort her. Brødene pensles med æggehvide og drysses med
Bages ved 200g varmluft i ca 15 min.
Tips: meget velegnet til fryseren. Varmes blot 5-10 min inden servering.
Velbekomme