Gulerodskage
Jeg er umiddelbart ikke mega fan af Gulerodskage. Men det er nu ikke på grund af selve kagen, men mere den traditionelle topping. Så jeg nøjes her med at give jer en super nem version af Gulerodskage og et par forslag til hvordan I kan toppe den af.
6-8 personer
Du skal bruge:
2 æg
150g brun farin
150g mel
120g revet gulerod (ca. 3-4 stykker)
1 tsk bagepulver
3 tsk kanel
1/2 tsk salt
1 dl rapsolie
Tip: du kan skifte de 3 tsk kanel ud med 1 tsk kanel og 1 spsk kakao
Fremgangsmåde:
Pisk æg og farin godt – ca 4-5 min
Rør forsigtigt resten af ingredienserne i. Hvis du har pisket æg og farin på røremaskine, så kan du køre den på laveste hastighed ganske kort til dejen har samlet sig.
Jeg brugte form på 25 cm – hvis du vil have lidt mere højde på, så kan du bruge f.eks en på 20 cm.
Bages ved varmluft i ca. 35 min. ved 175 grader.
Topping:
Når du lige har taget kagen ud af ovnen, så læg chokoladeknapper på og lad dem smelte, mens du med en kniv eller lign fordeler det på overfladen.
Alternativ:
Jeg har med succes brugt denne kage til børn, hvor jeg efter kagen er helt kold, har smurt den med et godt lag glasur. Med lidt farve i, så er det kun fantasien der sætter grænser.
Tip:
Brug kagen som del af kage-tapas – her har jeg lavet topping af flødeost, flormelis, vaniljesukker og limesaft. Pyntet af med strimler af sukkerkogt limeskal.
Velbekomme