Gunver kage


Denne kage smagte jeg første gang, da min nabo Thomas havde lavet den til sønnens konfirmation. Den er både blød, sprød, sød og syrlig. Den bliver et hit uanset hvem du serverer den for. 

Jeg brugte et lille ovnfast fad på 20×30 cm og portionen passer til ca. 6-8 personer.

Du skal bruge:

Bund:

125 g smør

80 g sukker

2 æggeblommer

1 dl kaffefløde 9 %

75 g mel

1,5 tsk bagepulver

1/2 tsk vaniljesukker

Top:

2 æggehvider

150 g sukker

Korn fra 1/2 vaniljestang

Topping:

2 dl fløde

2 dl cremefraiche 

Frisk frugt

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker

Tilsæt æggeblommer og pisk det godt sammen. 

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. 

Rør skiftevis mel og kaffefløde i lidt efter lidt ved laveste hastighed. 

Kom bagepapir i en lille bradepande og fordel dejen heri. 


Pisk æggehvider stive. 

Kom sukker i under piskning til det bliver til marengs. Kom vaniljekorn i blandingen og pisk til de er godt fordelt. 

Fordel marengs ovenpå den anden dej.


Bag kagen i ovenen ved 175 grader i 20-25 min. 

Lad kagen køle helt af.

Pisk fløden til flødeskum. Vend det med cremefraiche og fordel det på den kolde kage. 

Pynt med frugt. 

Tip:

Du kan sagtens bage kagen dagen før. 

Velbekomme


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *