Hindbær mousse
Du skal bruge:
3 blad husblas
200 g hindbær (frosne eller friske)
25 g flormelis
250 g fløde
1 vaniljestang eller 1,5 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand i 30 min
Mos bær, vaniljesukker, flormelis og varm det op i en lille gryde. Det skal ikke koge. Blend massen med en stavblender.
Vrid vandet af husblassen og kom det i den lune mos. Rør godt og kom det over i en ren skål.
Pisk fløden til en let skum. Vend en 1/3 del i hindbærmassen og rør godt. Vend resten af fløden forsigtig i.
Kom moussen på en sprøjtepose og læg den i køleskabet til den har sat sig lidt før du bruger den på kagen.
Ekstra: du kan sagtens bytte jordbær ud med f.eks jordbær.
Jeg har f.eks brugt den med jordbær i denne kage
Og i disse til sønnikes konfirmation
Velbekomme