Med aktive børn, så er der altid et stævne hvor man lige skal bage pizza snegle, så de kan fodres lidt mellem kampene.
Denne opskrift er lige til at gå til, den tager ikke alt for lang tid og de smager glimrede kolde.
Ca 30 stk
Du skal bruge:
75 g gær
1 dl mælk
150 g smør
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 revet squash
100 g revet cheddar ost
Ca 300 g hvedemel
Ca. 300 g 00 mel (pizzamel)
1 pk skinke i tern
1 pk pepperoni i skiver
2 glas pizza sauce
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i mælk, salt og sukker.
Tilsæt squash, ost, 1 spsk pizza sauce og smør i små tern og rør det sammen.
Tilsæt mel og lad din røremaskine ælte dejen eller gør det i hånden.
Hvis du bruger røremaskine, så tag dejen ud på meldækket bord og ælt den kort igennem.
Del dejen i 2 stykker som begge rulles i en firkant.
Hak pepperoni og skinke, så det bliver lidt smuldret.
Smør dejen med pizza saucen og drys pepperoni/skinke ud over. Rul dejen på den lange led og skær skiver af rullen på ca 2,5 cm.
Læg skiverne på bagepapir, fold “snippen” ind under sneglen og tryk sneglen lidt fladere med hånden.
Lad sneglene hæve i 45 min.
Bages ved 175 grader varmluft i 15-18 minutter.
velbekomme