Syltede rødløg

Hvad skal jeg næste sige andet end “Jeg ELSKER syltede rødløg”. Det er virkeligt kun fantasien der sætter grænser for, hvad det kan bruges til. Vi bruger det ofte i tacos og har senest brugt det i en hapser jeg lavede til nytår med teriyaki kylling. MUMS
Du skal bruge:
2-3 store rødløg
1 dl sukker
1 dl eddike
salt
peber
–
Fremgangsmåde:
Sukker og eddike koges hurtigt op, til du kan se at sukkeret er opløst.
Rødløg skæres i tynde ringe (eller hvordan du lige har lyst til at skære dem) og puttes i en beholder.
Kom den varme lage over og drys med salt og peber.
Kom låg på beholderen og sæt den i køleskabet i min. 2 timer.
Velbekomme
