Tag: brød

Tigelle

Jeg har en lang liste af ting skrevet op, som er noget jeg gerne vil prøve at lave. På listen var disse “Tigelle” – som er et italiensk pandebrød, som fyldes med pesto, mozarella og/eller lækre skinker. Så vidt jeg kan se, så findes der specielle brød-jern som brødene bages i.

Min version er dog blot til en almindelig pande 😉

Du skal bruge:

500 g tipo mel

250 ml mælk

125 ml vand

3 g tørgær

2 tsk salt

Fremgangsmåde:

Bland mel og tørgær.

Mens du kører blandingen på røremaskine, tilsæt mælk i tynd stråle.

Tilsæt vand – lidt ad gangen, det kan være at du ikke skal bruge det hele.

Tilsæt salt.

Dejen er klar, når den slipper siderne af skålen.

Kom husholdningsfilm over skålen og sæt den til hævning i 3 timer eller indtil den er dobbelt størrelse.

Del dejen ud i 4 stykker og rul den med kagerulle til ca 1 cm tykkelse.

Dejen skal udstikkes i ca 8-10 cm diameter.

Lad dejen efterhæve under klæde i 30 min.

Varm en non-stick pande op mellem-høj varme. Kom dejen på. De skal have 10 min – vendes hver 2 minut.

Spis dem lune med fyld.

Ps: kan med fordel fryses og så en tur i toaster inden de fyldes.

Velbekomme

Pandebrød med fyld

Du skal bruge:

200 ml vand

300 g mel

3 spsk olie

2 tsk sukker

2 tsk salt

9 g tørgær

Fremgangsmåde:

Tør det hele sammen 3-4 min på røremaskine.

Sæt dejen til hævning i 45 min.

Lav en skål med koldt vand som du kan dyppe hånden i.

Tag en håndfuld dej og stræk den ud på hånden. Kom en god stor håndfuld fyld på dejen.

Stræk dejen rundt om fyldet så bollen forsejles.

Flad bollen ud og steg den på pande med god varme i rapsolie. De skal have ca 8 min, vend dem hver 2 minut.

Lad dem ligge 2 min inden servering.

Top med f.eks chilli og chillimayo.

Velbekomme

Peberrodsbrød

Du skal bruge:

25 g gær

5 dl lunken vand

50 g revet peberrod

2 tsk salt

2 tsk sukker

Hvedemel (mål kommer senere)

3 spsk olivenolie + til pensling

Flagesalt til deys

Fremgangsmåde:

Gær udblødes i vandet.

Tilsæt salt, sukker, peberrod, mel og rør det i en skål i hånden.

Dejen skal være våd.

Sæt det til hævning 2-3 timer

Tilsæt mel og ælt det med hånden i skålen. Dejen skal kun lige slippe. Må gerne være lidt våd i det.

Kom dejen i ildfast fad beklædt med bagepapir.

Lav fordybninger med med fingerspidserne og fordel lidt olivenolie ud over. Drys med flagesalt.

Lad dejen hæve en halv time.

Bages ved 225 g i 30-40 min – gerne med damp hvis du har mulighed for det.

Velbekomme