Toast med æg

Toast med æg

Et TikTok opslag viste denne geniale måde at lave en samlet morgen toast – alt på en pande. Der kan sagtens tilføjes frisk spinat, sukkerærter eller andet grønt – det er vist kun fantasien der sætter grænser.

Du skal bruge:

2 æg

Salt/peber

2 stykker toast

En skefuld smør/olie

Bacon

Cheddar ost

Fremgangsmåde:

Pisk æg med en gaffel og tilsæt salt/peber.

Smelt smør på panden og kom æggemassen på.

Dyp toastbrødet i æggene og vend det . Læg de 2 stykker toast ved siden af hinanden.

Når æggene er faste, så vender du det hele med en spartel, så brødet nu vender ned mod panden.

Fold æg ind over toasten

Kom bacon og ost på. Jeg havde snydt med færdiglavet bacon, da jeg pga køkken ombygning kun har 1 kogeplade. Hvis du steger bacon selv, så start med stegning af dette og brug fedtet i stedet for smør, når æggene kommer på panden.

Flip den ene toast ovenpå den anden og voila, så har du den lækreste morgenmad. Hvis du gerne vil have brødet ekstra sprødt, så giv det gerne 1 min på hver siden, inden du tager den af panden.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *