Brødchips

Brødchips

Hvis du ligesom jeg, har kæmpet med at skære skiver af rugbrød tilpas tynde, så de kunne steges sprøde, så vil du elske denne udgave.

Den er lidt rustik – men smager skønt og de bliver dejlige sprøde.

Du skal bruge:

270 g rugbrød (ca 5 skiver)

2,5 dl vand

2 spsk olie

Grov salt eller salt flager

Fremgangsmåde:

Bræk rugbrød i små stykker og kom det i en gryde med vandet og olien.

Kog blanding indtil alle klumper er væk (5-6 min).

Tag gryden af og lad det køle lidt af.

Fordel rugbrødsblandingen på bagepapir, så det ligger i et tyndt jævnt lag. Alt efter hvor store plader du har, så er der til lidt over 1 plade.

Drys med salt og bag i ovnen ved 160 grader i 50-60 min. Det skal være sprødt når du tager det ud. Hvis ikke, så giv det 4-5 min mere, men hold øje med at det ikke bliver branket.

Serveres som snacks til f.eks grøn hummus.

Velbekomme

1 Comment on “Brødchips

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *