Indiske Pudi brød

På arbejde har vi besøg fra Indien. De var så søde at lave mad til os en dag efter arbejde og det gav mig inspirationen til at få gang i det indiske køkken.

En af de ting jeg blev præsenteret for, er pudi brød. Et skønt brød der bruges som tilbehør.

De oplyste, at de umiddelbart kun bruger spidskommen, men det er et brød der sagtens kam tåle krydderi, så giv den bare gas.

Du skal bruge:

260 g hvedemel

2 spsk olie (jeg brugte rapsolie)

1 tsk fint salt

2 tsk spidskommen

1 tsk chili flager

1 tsk paprika

Vand

Rapsolie til stegning

Fremgangsmåde:

Fordel salt grundigt i melet. Kom olien i og bland det grundigt. Kom vand i lidt ad gangen til du har en fast dej.

Lad dejen hvile med et klæde over i min. 1 time.

Del dejen i kugler på størrelse med en golfbold og rul dejen ud.

Varm olien op i en tykbundet gryde og steg brødet. Det puster sig op til en pita lignende størrelse. Vend brødet, så det bliver stegt på begge sider.

Lad brødet dryppe af på køkkenrulle.

Serveres kolde til dine yngling indiske retter. F.eks som her til kylling i garam masala.

Velbekomme

1 Comment on “Indiske Pudi brød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *