Tag: skum

Flødeboller

Støbte flødeboller
Alm. flødeboller

Elsker flødeboller – og kan mærke på dem omkring mig, at jeg ikke er alene.

Jeg er stadig på test stadiet, men det der er fedt er, at man kan give den lige den smag og farve man har lyst til.

Jeg mangler billeder af processen undervejs – skal nok huske det næste gang. 

Støbte ca. 15-20 stk

Sprøjtede: ca. 30 stk

Du skal bruge:

240 g sukker

115 g glukose sirup

75 g vand

140 g æggehvider

20 g sukker

1 spsk vanilje pasta

Hvis du vil have smag i skummet, så kan du f.eks bruge:

1/2 glas frysetørret jordbær eller hindbær

Hvis du vil farve skummet, så skal du bruge en smule pastafarve

Chokolade ved støbte flødeboller:

300 g mørk chokolade

Chokolade ved alm flødeboller:

300 g mørk chokolade

50 g kakaosmør

Bund alt efter ønske. Se nedenfor.

Fremgangsmåde:

Hvis du vil lave støbte flødeboller, skal du starte med at lave skallerne. Se nedenfor.

Skum:

Kom sukker, glukose og vand i en gryde og kog det op til 117 grader.

Imens pisker du hviderne stive og tilsætter de 20 g sukker. Lad det piske godt sammen.

Hæld sukkerlagen i en tynd stråle i marengsblandingen. Pisk nu på høj styrke i omkring 10 min. Du kan høre på lyden, at massen begynder at lyde anderledes under piskningen og kan se, at det ligesom skiller lidt fra væggen på skålen.

Kom vaniljepasta i og rør godt. Hvis du ønsker smag i skummet, så kom knuste frysetørrede hindbær eller jordbær i nu. (Du knuser det ved at komme det i en frysepose og så rulle kagerullen over.

Kom det i en sprøjtepose med den tyl du ønsker at bruge. Jeg har brugt stjernetyl på de lyserøde du ser på billedet og ingen tyl i de støbte.

Bund:

Der kan bruges mange forskellige versioner til bunden. Du kan udstikke marcipan og bage dem kort i ovnen. Se under flødeboller version 1.

Du kan købe vaffelbunde eller Du kan også bruge en købe småkage. Oreo er super lækker som bund, men personligt, så er jeg blevet vild med disse som kan købes i Bilka, Kvickly osv.

Chokolade:

Støbte:

Varm chokoladen i en skål i microovnen til den er 45-48 grader. Start med at give 40 sek, derefter 30 sek, derefter 20 sek og så 10 sek indtil du når temperaturen. Rør godt rundt efter hver gang.

Kom et stort stykke film på køkkenbordet. Hæld chokoladen ud på filmen og kør chokoladen rundt med en lille spartel indtil den er nede på 27 grader.

Fold filmen omkring chokoladen og kom det op i skålen igen, ved at klemme det ud af filmen. (Skal nok få lavet et billede)

Varm nu chokoladen op til 33-34 grader.

Hæld chokoladen i din sillikone form og brug en lille spartel til at få chokoladen fordelt godt i hullerne. Vend formen og ryst godt, så overskydende chokolade lander på et stykke film (så kan du nemt gemme det til lukningen af formen).

Lad formen stå indtil chokoladen har sat sig.

Fyld skummet i formen og ilæg bunden. Varm den overskydende chokolade op til 34 grader igen og fordel det over bunden, så flødebollen er helt lukket. Sæt formen på køl. Lad dem stå på køl en 30-60 min. før du forsigtig presser dem ud.

Alm. flødeboller:

Sprøjt skummet ud på bunden. Sæt dem i køleskabet i min. 30 min.

Når flødebollerne er kølet godt ned, kommer du chokolade og kakaosmør i en skål og smelter det i microovn indtil det når 33-34 grader. Princippet med 40 sek, 30 sek osv. er det sammen som ved de støbte.

Kom chokoladen i et glas der er smalt men stor nok til at du kan dyppe flødebollen deri incl. plads til dine fingre.

Du kan også bruge en spiseske og hælde chokoladen ud over flødebollen.

Sæt flødebollerne på køl.

OBS: hvis du bruger ruby, lys eller hvid chokolade, så tjek på pakken hvilken arbejdstemperatur der skal bruges. Det vil være lidt lavere end ved mørk chokolade.

Opbevar flødebollerne i lukket beholder i køleskabet op til 4-5 dage.

Velbekomme

Skumfiduser

Du skal bruge:

9 blad husblas

330 g sukker

150 g glukosesirup

100 g vand

2 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta

170 g past. æggehvider

20 g sukker

1 pakke flormelis

Evt. Konditorfarve, lakridspulver eller frysetørrede hindbær eller jordbær

Fremgangsmåde:

Læg husblas i en skål med koldt vand.

Sukker, glukose, vanilje og vand koges op til 118 grader.

Vrid vandet af husblassen og kom det ned i den varme sukkermassen. Rør godt rundt så den helt opløses.

Pisk æggehvider med de 20 g sukker til en skummende masse.

Hæld i en tynd tråd den varme sukkermassen i og pisk det på mellem-høj speed i 15 minutter til massen er afkølet.

Drys flormelis ud på et stykke bagepapir.

Kom det i en sprøjtepose eller tag den med 2 skeer.

Lav lange “pølser” i den dryssede flormelis

eller brug 2 skeer til at fordele det ud. Drys med flormelis ovenpå og lad det tørre. Gerne til dagen efter.

Tips:

Rul i frysetørrede hindbær/jordbær. Tilsæt lakridspulver eller farv det med konditorfarve. Kun fantasien sætter grænser.

Skumfiduser

Du skal bruge:

400 g sukker

2 dl vand

2 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta

12 blade husblas

Flormelis

Evt. konditorfarve, frysetørrede hindbær eller lakridspulver.

Fremgangsmåde:

Læg husblas i en skål med koldt vand.

Kom vand, sukker og vanilje i en gryde og kog det til det når 118 grader.

Tag gryden af varmen. Vrid husblas for vand og kom det i gryden og rør godt så husblassen opløses helt.

Lad det køle af i 10 min.

Pisk sukkermassen på mellem-højt niveau i 12 minutter til den er sej og næsten afkølet.

Drys flormelis ud på et stykke bagepapir.

Kom massen i en sprøjtepose med en rund tyl. Sprøjt lange “pølser” ud ovenpå den dryssede flormelis. Drys flormelis ovenpå.

Lad det tørre et par timer. Skær i mundrette stykker og lad skumfiduserne tørre et par timer mere.

Tips:

Du kan skifte flormelis ud med knuste frysetørrede hindbær eller f.eks lakridspulver.

Husk at drysse det på alle sider.

Du kan også tilføje lidt konditorfarve eller lakridspulver i skum massen.

Kun fantasien sætter grænsen. 

Opbevares i tætlukket beholder.

Velbekomme