Kategori: Dessert

Toblerone Creme

Du skal bruge:

200 g toblerone

2,5 dl fløde

Fremgangsmåde:

Chokoladen smeltes i fløden og sættes på køl i 5-8 timer (gerne natten over)

Piskes

Hvis du er til en anden type af chokolade – Daim, ritter sport osv. så bruger du blot det i stedet

Lagkage Bunde


Denne opskrift er super nem, hurtig og perfekt at fryse.

Du skal bruge:

4 æg

150 g sukker

150 g mel

1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker luftig med elpisker eller røremaskine i 10 min.


Vend sigtet mel og bagepulver forsigtigt i. Kom dejen i en smurt form (jeg brugte en med diameter på 20 cm)


og bag den i ca 20-30 min ved 175 grader.

Stik i kagen for at sikre, at der ikke hænger dej ved.


Kagen deles i 2 eller 3 alt efter hvilken lagkage du skal lave. Det gøres nemmest når den er helt kold og gerne efter en tur i fryseren.

Hvis du gerne vil have mørke bunde, skifter du 25 g af melet ud med kakao. Det har jeg gjort på kagen der er på billederne her i opskriften.

Jeg bruger ofte og gerne enten hindbær mousse eller toblerone creme (også gerne begge). Variationerne er uendelige.

Velbekomme 

Chokolade Muffins

Muffins er en nem kage hvor kun fantasien sætter grænsen for pynt, topping og udformning.

Denne grundbase er et godt fundament for din kreative udfoldelse.

Du skal bruge:

125 g smør

125 g brun farin

125 g mel

2 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

2 store æg

2 spsk mælk

100 g chokolade

Fremgangsmåde:

Rør alt sammen med røremaskine eller elpisker – dog ikke chokoladen

Hak chokoladen groft og vend den i dejen.

Fordel dejen i muffinforme og bag dem ved 200 g i 15-20 min. Stik i kagen for at sikre, at der ikke hænger dej på.

Afkøles og så er den klar til at blive pyntet med glasur, Icing eller hvad du nu har lyst til.

Velbekomme 

Bedstes Havregrynskager


Denne småkage har min mor bagt så længe jeg kan huske. Min unger elsker bedstes småkager og nærmest forlanger, at hun har en pose med, når hun kommer på besøg.

Du skal bruge:

250 g mel

1 tsk natron

250 g smør eller margarine

250 g havregryn

250 g puddersukker

1 spsk vaniljesukker

Ca 3/4 dl kogende vand

75 stk

Fremgangsmåde:

Mel og natron blandes. Smør smuldres i.


Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen med det kogende vand.


Sættes på plade med bagepapir i små kugler 


og trykkes let med en varm gaffel.


Bages i 7 min. ved 200 grader


Velbekomme 

Verdens Bedste Cookies


Cookies er et sikkert hit på kaffebordet. Det gør heller ikke noget, at de er super nemme at lave. Brugen af m&m’s er en favorit hos børnene og man kan aldrig lave for mange.

Ca. 70 stk

Det skal du bruge:

225g blødt smør

330g brun farin

2 æg

1 tsk vaniljesukker

320g mel

1 tsk natron

1 tsk groft salt

300g m&m’s eller 300g hakket chokolade

Evt 100g valdnødder

Fremgangsmåde:

Pisk smør og brun farin med elpisker eller røremaskine. Pisk derefter æg og vaniljen i.

Bland mel, natron og salt og rør det i smørmassen. Vend chokoladen (eller m&m’s) i dejen.


Sæt toppe af 1 tsk af dejen på en bageplade med bagepapir. Husk at gøre plads til at kagen flyder ud.


Bages i ca. 8 min ved 175 grader. De er færdige når de er lysebrune i kanten.


Opbevares i tætlukket kagedåse.

Velbekomme

Trines Peanut Kage


Nej dette er ikke en snickers kage 😊 det er i stedet en super nem kage som jo nok er et sted mellem en brownie og en snickerskage. Opskriften har jeg fået af en tidligere kollega og jeg har brugt den flittigt siden. Den kan nemt laves dagen før og kan sagtens holde sig lækker et par dage i en pose.

Du skal bruge:

2 æg

3 dl sukker

1/2 tsk groft salt

1,5 dl mel

4 spsk kakao med top

1,5 tsk vaniljesukker

100 smeltet smør

100g peanuts

Fremgangsmåde:

Æg og sukker piskes godt sammen. Min. 8-10 min.


Bland salt, mel, kakao, vaniljesukker sammen og rør det i æggemassen. Rør smeltet smør i og vend til sidst peanuts i massen.

Til bradepande på 35 x 25 cm laver jeg dobbelt portion af opskriften.


Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min. Stik i kagen efter 30 min. Der skal ikke hænge kage i, men den må helst ikke blive bagt for meget, da den så bliver tør.

Peanuts kan sagtens byttes ud med valdnødder eller anden favorit nød

Tip:

Du kan vælge at overtrække den med smeltet chokolade og lege lidt med at lave hjerter i hvid ckokolade og hvid chokolade tilsat lidt rød farve. Kun fantasien sætter begrænsningen.

Her har jeg smut den med chokoladecreme:

100 g god mørk chokolade

1 dl piskefløde

20 g smør i tern

Varm piskefløde op og kom den over chokoladen. Rør den til en ensartet masse. Tilsæt smørret og rør indtil chokoladecremen er ensartet og blank. Lad den køle ned i køleskab til den er tyknet lidt. Smør den ud på kagen og pynt med skumfiduser, jordbær og skildpadder. Sæt gerne kagen på køl til 1/2 time før den skal bruges. Den vil være lettere flydende når kagen har stuetemperatur.

Velbekomme

Snickerskage

En kæmpe favorit hos os er snickerskage. Det er på ingen måde en svær kage – det sværeste er at vente på at den køler ned og at holde fingrene fra den.

snickerskage

Du skal bruge:

Kagebunden:

200g blødt smør

4 dl sukker (380 g)

3 æg

4 dl mel (230 g)

1 1/2 tsk bagepulver

400 g salte peanuts

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker godt sammen. Jeg bruger røremaskine, men en almindelig elpisker kan sagtens bruges. Pisk herefter 1 æg i af gangen. Pisk gerne flere minutter mellem hvert æg. Bland mel og bagepulver sammen og rør det i. Massen kommes i en bradepande med bagepapir. Jeg brugte en bradepande med mål 25×35 for at få en smule højde på kagen.

Peanuts fordeles ovenpå dejen


Kagen bages ved 175 grader i ca. 30 min

Bagetiden afhænger meget af størrelsen af den bradepande (eller et ildfast fad) som du benytter. Bruger du en større form end mig, så forkortes bagetiden. Så stik i kagen efter 20 min. Den er færdig når du kan stikke i kagen uden at få dej på.


Karamel:

1 dl fløde

1 dl mørk sirup

2 spsk kakao

2 tsk vaniljesukker

50 g smør

2 dl sukker (190g)

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser i en lille gryde og kog det under hyppig omrøring i ca. 10-15 min. Den skal helst tykne, da den ellers vil løbe ud af kagen ved servering. Hvis du er vild med karamel kan du sagtens lave dobbelt portion.


Både kagen og karamellen afkøles lidt inden karamellen hældes over kagen.

Kagen køles herefter helt ned så karamellen stivner.

Chokolade overtræk 250g.

Chokoladen smeltes og smøres på den kolde kage. Jeg benytter en hurtige løsning med intervaller på 10 sek i microovnen når jeg smelter chokoladen til denne kage.


Så er der kun at vente på, at chokoladen køles ned og kagen er klar til at sætte tænder i.


Velbekomme