Kategori: Dessert

Ternet småkage

Har man bare set et af de mange bageprogrammer i TV, så har man med garanti også set denne småkage – i en eller anden form og farve.

Nu måtte jeg prøve det af og resultatet er en meget fin lille småkage, som jeg tror de fleste vil kunne lide.

Ca. 80 småkager

Du skal bruge:

240 g blødt smør

400 g mel

150 g flormelis

Æggehvide fra 2 æg

1 spsk vaniljesukker

2 spsk kakao

Skal af 2 økologiske citroner

Fremgangsmåde:

(mere…)

Amerikanske pandekager

Disse lækre tykke pandekager rummer uendelige muligheder og er altid et hit hos de unge.

Du skal bruge:

600 g mel

1 spsk bagepulver

2 tsk natron

1 tsk salt

40 g vaniljesukker

Denne blanding udgør dit mix til pandekagerne. For hvert 150g mix du ønsker at bruge, skal du tilsætte:

1 æg

2,5 dl mælk

1 spsk smeltet smør

Du får ca. 8 pandekager (10 cm diameter) for hver 150 g mix

Fremgangsmåde:

Pisk mix med æg, mælk og smør

Varm din pande godt op inden du starter. Jeg har fået en keramisk pande – den er fantastisk til disse pandekager og er altid meget nem at rengøre.

Hæld dejen på panden og vent med at vende den, til der har dannet sig små luftbobler på overfladen

Serveres med sukker, honning, bær eller sirup – eller spises blot som de er.

Hvis du ikke bruger alle 600 g mix, så skal det blot opbevares i tætlukket beholder og så er du hurtigt klar til at lave en ny omgang pandekager en anden dag.

Tip:

De kan sagtens fryses og så lunes kort i ovn eller microovnen

Tip:

Prøv at drysse lidt chokoladeknapper ud i dejen – det smager skønt 😊

Velbekomme

Jeg elsker elsker fransk nougat. Jeg syntes bare det normalt er lidt pebret at købe. Da jeg så en opskrift på Anna-mad måtte jeg bare prøve kræfter med det. Det er ikke svært – så det er bare at hoppe ud i det.

Du skal bruge:

Sukkerlage:

1.25 dl vand

355 g sukker

1,75 dl glukosesirup

205 g honning

Marengs:

75 g æggehvider

55 g sukker

evt. 1-2 tsk vanilje pasta

Fyld:

250 g mandler

100 g pistacienødder

Evt. 100 g tørrede tranebær

Flormelis

Fremgangsmåde:

Rist mandlerne i ovnen ved 175 grader i 6-8 min. Hak dem groft.

Kom vand, sukker, glukose og honning i en gryde. Det skal koge og nå 145 grader. Det taget lidt tid at nå så højt op i graderne. OBS på at du vælger en stor gryde, da det koger op (og denne masse på kogepladen er ikke at ønske – det tager lidt tid at få det af igen ;-))

Pisk hviderne til de er helt stive. Kom sukker i lidt efter lidt og pisk 4-5 minutter.

Når din sukkerlage har nået 145 grader, så hældes den i en tynd stråle ned i marengsmassen mens den piskes. Når al sukkerlage er tilsat, piskes massen i 10 min. Du kan med fordel komme nødderne i de sidste 30 sek af piskningen, så røremakinen hjælper med at fordele dem i den seje masse.

Rør mandler, pistacienødder og tranebær i massen. Det er en sej masse, så læg lidt kræfter i.

Kom din nougat ud på et skærebræt med flormelis på og tryk den flad 2-3 cm i højden

Lad den stå og køle helt ned.

Skær ud med en skarp kniv. Jeg brugte min kagerulle til at banke let på kniven, så blev snittet mest ensartet.

Opbevares i en lukket beholder køligt (ikke køleskab)

Velbekomme

Jødekager

Dejlig nem julesmåkage som sagtens kan spises året rundt

Ca. 50 stk.

Du skal bruge:

250g mel

125g sukker

1/2 tsk hjortetaksalt

200g koldt smør

1 tsk kanel

2 spsk sukker

1sammenpisket æg

Fremgangsmåde:

Kom mel og hjortetaksalt i en skål. Skær smør i små stykker og smuldre det i melet. Jeg brugte min røremaskine til det, men det kan sagtens gøres i hånden. Ælt dejen let sammen. Del den i 2 og rul hver til en lille pølse med ca. 6 cm i diameter. Kom dejen i en pose ca. 4 timer i køleskab eller 1/2 time i fryseren. Skær dejen i tynde skiver Kom skiverne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æg og drys lidt kanel/sukker blanding påBag jødekagerne i 5 min. ved 175 grader varmluft. Opbevares i tætlukket dåse.Velbekomme

Gulerodskage


Jeg er umiddelbart ikke mega fan af Gulerodskage. Men det er nu ikke på grund af selve kagen, men mere den traditionelle topping. Så jeg nøjes her med at give jer en super nem version af Gulerodskage og et par forslag til hvordan I kan toppe den af. 

6-8 personer

Du skal bruge:

2 æg

150g brun farin

150g mel

120g revet gulerod (ca. 3-4 stykker)

1 tsk bagepulver

3 tsk kanel

1/2 tsk salt

1 dl rapsolie

Tip: du kan skifte de 3 tsk kanel ud med 1 tsk kanel og 1 spsk kakao 


Fremgangsmåde:

Pisk æg og farin godt – ca 4-5 min

Rør forsigtigt resten af ingredienserne i. Hvis du har pisket æg og farin på røremaskine, så kan du køre den på laveste hastighed ganske kort til dejen har samlet sig. 

Jeg brugte form på 25 cm – hvis du vil have lidt mere højde på, så kan du bruge f.eks en på 20 cm.

Bages ved varmluft i ca. 35 min. ved 175 grader. 
Topping:

Når du lige har taget kagen ud af ovnen, så læg chokoladeknapper på og lad dem smelte, mens du med en kniv eller lign fordeler det på overfladen. 
Alternativ:

Jeg har med succes brugt denne kage til børn, hvor jeg efter kagen er helt kold, har smurt den med et godt lag glasur. Med lidt farve i, så er det kun fantasien der sætter grænser. 



Tip:

Brug kagen som del af kage-tapas – her har jeg lavet topping af flødeost, flormelis, vaniljesukker og limesaft. Pyntet af med strimler af sukkerkogt limeskal. 



Velbekomme 


Citronsnitter


Denne opskrift fandt jeg på nettet en dag jeg surfede rundt efter lidt inspiration. Den har det søde, det friske og noget at tygge i. Bestemt en opskrift jeg skal bruge igen. 

Opskriften giver ca. 15 snitter

Du skal bruge:

Bradepande 25×35 cm 

Bund:

225 g smør (stuetemperatur)

1,2 dl sukker

4,7 dl mel 

1 knivspids salt

Citronlag:

4 æg str xl (stuetemperatur)

4 dl sukker

Skal fra 4 usprøjtede citroner

1,6 dl citronsaft

1,6 dl mel

Pynt:

Smeltet hvis chokolade 

Flormelis 

Fremgangsmåde:

Bund:

Pisk smør og sukker til det er hvidt og luftigt.

Tilsæt mel og salt og pisk ganske kort. Dejen samles med fingrene. 

Fordel dejen i bradepanden i et jævnt lag. Sørg for, at den kommer ca. 2,5 cm op af kanten. 


Sæt bradepanden på køl eller i fryseren i 30 min. 

Efter bunden er kølet, prikke den med en gaffel og bages ved 175 g (varmluft) i 15-20 min. Den skal blot lige tage farve. 


Citronlag:

Citronsaft, citronskal, æg, mel og sukker piskes let med piskeris, til massen er glat. Hvis den klumper lidt, så kan du hælde det gennem en si. 
Hæld massen på den bagte bund og bag kagen i 25-30 min ved 175 grader. Prøv at “ryste” kage lidt. Hvis den skvulper, så skal den bages lidt mere. 

Kagen køles ned og pyntes med smeltet hvid chokolade og flormelis. 

Velbekomme 


Pandekager


Du skal bruge:

275 g mel

2 spsk sukker

1/2 tsk salt

1 1/2 tsk bagepulver

15 dråber vanilje ekstrakt eller 1 tsk vaniljesukker

1/2 l mælk

2 æg

50 g smør


Denne kage smagte jeg første gang, da min nabo Thomas havde lavet den til sønnens konfirmation. Den er både blød, sprød, sød og syrlig. Den bliver et hit uanset hvem du serverer den for. 

Jeg brugte et lille ovnfast fad på 20×30 cm og portionen passer til ca. 6-8 personer.

Du skal bruge:

Bund:

125 g smør

80 g sukker

2 æggeblommer

1 dl kaffefløde 9 %

75 g mel

1,5 tsk bagepulver

1/2 tsk vaniljesukker

Top:

2 æggehvider

150 g sukker

Korn fra 1/2 vaniljestang

Topping:

2 dl fløde

2 dl cremefraiche 

Frisk frugt

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker

Tilsæt æggeblommer og pisk det godt sammen. 

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. 

Rør skiftevis mel og kaffefløde i lidt efter lidt ved laveste hastighed. 

Kom bagepapir i en lille bradepande og fordel dejen heri. 


Pisk æggehvider stive. 

Kom sukker i under piskning til det bliver til marengs. Kom vaniljekorn i blandingen og pisk til de er godt fordelt. 

Fordel marengs ovenpå den anden dej.


Bag kagen i ovenen ved 175 grader i 20-25 min. 

Lad kagen køle helt af.

Pisk fløden til flødeskum. Vend det med cremefraiche og fordel det på den kolde kage. 

Pynt med frugt. 

Tip:

Du kan sagtens bage kagen dagen før. 

Velbekomme



Gittes citronmåne

En klassiker som man sagtens kan lave selv i stedet for at købe den fra Dancake. Den er gået rent ind hos ungerne og jeg er sikker på, at jeg vil blive bedt om at bage den igen og igen.

Du skal bruge:

4,5 dl sukker

300 g smør eller magarine

3 æg

3,75 dl mel

2 tsk bagepulver

Skal fra en usprøjtet citron (kan også købes i lille pakke fra dr. Oetker)

Saften af 1 citron og 1/2 dl kogende vand

Flormelis og citronsaft 

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker godt


Pisk æg i et af gangen, pisk godt mellem hvert æg

Rør mel, bagepulver og citronskal i blandingen

Kom citronsaft og kogende vand i og rør igen på lav hastighed ganske kort. 

Hæld dejen i formen – jeg brugte en form der er 20 cm i diameter. 

Kagen bages i 50-55 min ved 175 g varmluft. Hvis du bruger en større form forkortes bagetiden. 

Når kagen er kølet af overhældes den med glasur lavet af flormelis og citronsaft.


Velbekomme


Brunkager

Brunkager

En god brunkage hører jo julen til. Denne opskrift giver mange småkager, så der skulle være chance for, at de holder helt indtil jul.

Ca. 150-200 stk

Du skal bruge:

100 g brun farin

100 g smør

2 dl mørk sirup

3 dl piskefløde

3 tsk natron

Ca. 900 g hvedemel

1 spsk kanel

1 tsk stødt hvid peber

1 tsk kardemomme

3 tsk stødt ingefær

1/2 spsk nellike

1 knivspids salt

Revet skal fra 1 usprøjtet citron

Fremgangsmåde:

Smelt brun farin, smør og sirup i en lille gryde.

Hæld fløden i og lad blandingen køle af.

Bland natron, 850 g mel, krydderier og citronskal i en skål og rør det sammen med smørblandingen.


Pak dejen i husholdningsfilm og sæt det i køleskabet i ca. 4 timer eller 1 time i fryseren.

Del dejen i 4-5 portioner og Ælt den igennem. Rul ud i 3-4 mm tykkelse og stik figurerne ud.


Bag kagerne i ovnen ved 175 grader i 5 min.

Hvis du ikke orker at udstikke al dejen, så pak resten ind i husholdningsfilm og plastikpose og put det i fryseren. Så kan du nemt lave en omgang småkager, næste gang du får gæster.

Køles og nydes


Du kan selvfølgelig pynte kagerne hvis du har tid og tålmodighed. Til glasur kan du bruge:

1 æggehvide

250 g flormelis

Lidt citronsaft


Velbekomme